-
1 stå
I ubøjeligt substantiv II uregelmæssigt verbum1. stå, stå op"Stå kvar, jag är strax tillbaks!
Bliv stående, jeg er straks tilbage!Alla på stadion stod upp, när "Du gamla, du fria" sjöngs
Alle på stadion stod op, da "D." blev sunget (Sveriges nationalsang af R. Dybeck fra 1840erne)2. stå meget fordi man har et arbejde/opgave der kræver detKänner du Lina, hon står i teaffären på Mårtenstorget?
Kender du L., hun arbejder i teforretningen på M. torvet?3. stå, være skrevetPå visitkortet står det att hon är konsult och så en mejladress, men inget annat
På visitkortet står der, at hun er konsulent, og så er der en e-mailadresse men ikke noget andet4. bruges om udtryk som beskriver hvordan en situation er (sport, spil og leg)I kampen mellem S. og D. stod det 2-25. bruges i udtryk sammen med mange subst. (navneord) og som giver en noget anden betydningOvervåges, blive overvågetSærlige udtryk:Stå i stampe, gå i stå, gå rundt i den samme, gamle trædemølle m.m.Stå på egne ben, klare sig selvNu står vi (jag m.m.) där så vackert!
Nu sidder vi (jeg m.m.) net i det! -
2 stå
uregelmæssigt verbum1. stå, stå opStå kvar, jag är strax tillbaks!
Bliv stående, jeg er straks tilbage!
Alla på stadion stod upp, när "Du gamla, du fria" sjöngs
Alle på stadion stod op, da "D." blev sunget (Sveriges nationalsang af R. Dybeck fra 1840erne)
2. stå meget fordi man har et arbejde/opgave der kræver detKänner du Lina, hon står i teaffären på Mårtenstorget?
Kender du L., hun arbejder i teforretningen på M. torvet?
3. stå, være skrevetPå visitkortet står det att hon är konsult och så en mejladress, men inget annat
På visitkortet står der, at hun er konsulent, og så er der en e-mailadresse men ikke noget andet
4. bruges om udtryk som beskriver hvordan en situation er (sport, spil og leg)I kampen mellem S. og D. stod det 2-2
5. bruges i udtryk sammen med mange subst. (navneord) og som giver en noget anden betydningOvervåges, blive overvåget
Stå i stampe, gå i stå, gå rundt i den samme, gamle trædemølle m.m.
Stå på egne ben, klare sig selv
Nu står vi (jag m.m.) där så vackert!
Nu sidder vi (jeg m.m.) net i det!
-
3 stå efter
uregelmæssigt verbum1. stå tilbage for, være underlegen, komme i anden rækkeInte stå någon/något långt efter
Ikke stå tilbage for nogen/noget
-
4 stå efter
uregelmæssigt verbum1. stå tilbage for, være underlegen, komme i anden rækkeSærlige udtryk:Inte stå någon/något långt efter
Ikke stå tilbage for nogen/noget -
5 stå bakom
uregelmæssigt verbum1. støtte og hjælpe nogen/noget2. have sat noget i gang/have planlagt noget -
6 stå bakom
uregelmæssigt verbum1. støtte og hjælpe nogen/noget2. have sat noget i gang/have planlagt noget -
7 bi
I substantiv1. bi'Gøge'bier er parasitter på andre insektarter (jf. gøgeunge!)
arbetsbi; honungsbi; snyltbi
arbejdsbi; honningbi; parasitbi
Flittig som en bi, meget flittig
II adverbiumBlommor och bin, sex och samlevnad
1. bi, ved m.m. -
8 bi
I substantiv1. bi (zoologi m.m.)'Gøge'bier er parasitter på andre insektarter (jf. gøgeunge!)Sammensatte udtryk:arbetsbi; honungsbi; snyltbi
arbejdsbi; honningbi; parasitbiSærlige udtryk:Flittig som en bi, meget flittigII adverbiumBlommor och bin, sex och samlevnad
1. bi, ved m.m. i særlige udtryk2. i sammensætninger med betydningen af tilbage, på samme sted som før m.m.Særlige udtryk: -
9 öga
substantiv1. øje, syn, blikDen ena tärningen visade ett öga, den andra sex
Den ene terning viste et øje (punkt), den anden seksJeg fik øjnene op for hendes gode egenskaber, erfarede dem2. punkt, mærke, tænkt midtpunkt (i visse udtryk)Særlige udtryk:Ha öga för något; Ha ett gott öga till någon (något)
Have øje for noget, kunne forstå noget og se hvad der er smukt; Kunne lide nogen (noget)Hålla ett (vakande) öga på någon/något
Holde øje med nogen/noget, kontrollereKaste et blik på noget, kigge hurtigtSe noget for sit indre øje, i ens fantasi, efter ens hukommelseStå ansigt til ansigt med nogen, pludselig møde nogenVære en torn i øjet på nogen, irritere nogenGøre stor øjne, se forbavset udBara ha ögon för någon/något
Få ögonen på någon/något
Opdage og interessere sig for nogen/nogetHave (holde sig) noget for øje, have noget som målSkämmas ögonen ur sig, inte kunna se någon i ögeonen
Synke i jorden af skam, ikke kunne se en (lige) i øjneneSlå øjnene ned, blive skamfuld eller genertIrritere nogen (ved at være alt for synlig), vække misundelseMitt för ögonen på oss alla, inför allas ögon
-
10 öga
substantiv1. øje, syn, blikDen ena tärningen visade ett öga, den andra sex
Den ene terning viste et øje (punkt), den anden seks
Jeg fik øjnene op for hendes gode egenskaber, erfarede dem
2. punkt, mærke, tænkt midtpunkt (i visse udtryk)Have øje for noget, kunne forstå noget og se hvad der er smukt
Hålla ett (vakande) öga på någon/något
Holde øje med nogen/noget, kontrollere
Kaste et blik på noget, kigge hurtigt
Se noget for sit indre øje, i ens fantasi, efter ens hukommelse
Stå ansigt til ansigt med nogen, pludselig møde nogen
Være en torn i øjet på nogen, irritere nogen
Gøre stor øjne, se forbavset ud
Bara ha ögon för någon/något
Få ögonen på någon/något
Opdage og interessere sig for nogen/noget
Have (holde sig) noget for øje, have noget som mål
Skämmas ögonen ur sig, inte kunna se någon i ögeonen
Synke i jorden af skam, ikke kunne se en (lige) i øjnene
Slå øjnene ned, blive skamfuld eller genert
Irritere nogen (ved at være alt for synlig), vække misundelse
Mitt för ögonen på oss alla, inför allas ögon
-
11 svar
substantiv1. svarVi har spurgt, men ikke fået noget svar
2. reaktion3. overensstemmelse, noget tilsvarendeFolkets Park på Amiralsgatan (Sveriges äldsta folkpark) är Malmös svar på Köpenhamns Tivoli
Folkets Park på Admiralsgaden (S's ældste folkepark) er M's svar på Københavns T.
Give nogen svar på tiltale, give nogen ren besked
Stå til ansvar, stå til regnskab for
Som man råber (i skoven), får man svar, man får svar i samme stil, som man spørger
O.s.a. (om svar anhålles)
S.u. (svar udbedes)
-
12 svar
substantiv1. svarVi har spurgt, men ikke fået noget svar2. reaktion3. overensstemmelse, noget tilsvarendeFolkets Park på Amiralsgatan (Sveriges äldsta folkpark) är Malmös svar på Köpenhamns Tivoli
Folkets Park på Admiralsgaden (S's ældste folkepark) er M's svar på Københavns T.Særlige udtryk:Give nogen svar på tiltale, give nogen ren beskedStå til ansvar, stå til regnskab forSom man råber (i skoven), får man svar, man får svar i samme stil, som man spørgerO.s.a. (om svar anhålles)
S.u. (svar udbedes) -
13 näsa
substantiv1. næse (anatomi m.m.)Vår lärare petar sig alltid i näsan, usch!
Vores lærer piller altid næse, bvadr!
Jag går helst inte ut idag, jag är täppt i näsan
Jeg går helst ikke ud idag, jeg er lidt forkølet, min næse er tilstoppet
Alexandra har verkligen näsa för att leta upp vackra, antika smycken
A. har meget god sans for at finde smukke, antikke smykker, har næse for det
S. er en type der altid bliver snydt eller taget ved næsen af nogen
Att gå dit näsan pekar betyder att inte tänka sig för eller att inte tänka på eventuella konsekvenser
At gå derhen hvor næsen peger betyder at ikke tænke sig om eller at ikke tænke på eventuelle konsekvenser
näsben; näsbrosk; näsgång; näsrygg
næseben; næsebrusk; næsegang; næseryg
Have ben i næsen, være skrap
Give nogen en over næsen, give en skarp irettesættelse
Stå där med lång näsa, få lång näsa
Få en lang næse, blive skuffet/snydt
Stå på näsan, ramla
Falde, hovedkulds
-
14 tå
substantiv1. tå (anatomi m.m.)mellantå; pektå; stortå
mellemtå; tå der er nærmest storetåen; storetå
Stå på tårna, vara på tårna
Være parat, være oppe på dupperne
Trampe nogen over tæerne, såre og gøre nogen ked af det
-
15 näsa
substantiv1. næse (anatomi m.m.)Vår lärare petar sig alltid i näsan, usch!
Vores lærer piller altid næse, bvadr!Jag går helst inte ut idag, jag är täppt i näsan
Jeg går helst ikke ud idag, jeg er lidt forkølet, min næse er tilstoppetAlexandra har verkligen näsa för att leta upp vackra, antika smycken
A. har meget god sans for at finde smukke, antikke smykker, har næse for detS. er en type der altid bliver snydt eller taget ved næsen af nogenAtt gå dit näsan pekar betyder att inte tänka sig för eller att inte tänka på eventuella konsekvenser
At gå derhen hvor næsen peger betyder at ikke tænke sig om eller at ikke tænke på eventuelle konsekvenserSammensatte udtryk:näsben; näsbrosk; näsgång; näsrygg
næseben; næsebrusk; næsegang; næserygSærlige udtryk:Have ben i næsen, være skrapGive nogen en over næsen, give en skarp irettesættelseStå där med lång näsa, få lång näsa
Få en lang næse, blive skuffet/snydtStå på näsan, ramla
Falde, hovedkulds -
16 tå
substantiv1. tå (anatomi m.m.)Sammensatte udtryk:mellantå; pektå; stortå
mellemtå; tå der er nærmest storetåen; storetåSærlige udtryk:Stå på tårna, vara på tårna
Være parat, være oppe på dupperneTrampe nogen over tæerne, såre og gøre nogen ked af det -
17 lura
verbumNelly mejlade att hon var sjuk och inte kunde komma, men oss lurade hon inte
N. sendte en mail om at hun var syg og ikke kunne komme, men det troede vi ikke på
2. få nogen til at gøre noget som er godt for en selv men dårligt for andre, snyde nogen/lokke nogen til noget3. stå på lur og lign. (hverdagssprog/slang)4. spekulere på noget (hverdagssprog/slang)Vi lurar på att lära oss att knyppla, vi har ärvt en knyppeldyna
Vi spekulerer på at lære os at kniple, vi har arvet et kniplebræt
5. sove, blunde (hverdagssprog/slang)M. blundede lidt
frånlurad; grundlurad; lättlurad
franarret; grundigt narret; let at snøre
Lura någon på pengar, lura av någon pengar
Franarre penge fra nogen, snyde nogen for penge
Få en lang næse, blive skuffet (snydt)
-
18 lura
verbumNelly mejlade att hon var sjuk och inte kunde komma, men oss lurade hon inte
N. sendte en mail om at hun var syg og ikke kunne komme, men det troede vi ikke på2. få nogen til at gøre noget som er godt for en selv men dårligt for andre, snyde nogen/lokke nogen til noget3. stå på lur og lign. (hverdagssprog/slang)4. spekulere på noget (hverdagssprog/slang)Vi lurar på att lära oss att knyppla, vi har ärvt en knyppeldyna
Vi spekulerer på at lære os at kniple, vi har arvet et kniplebræt5. sove, blunde (hverdagssprog/slang)M. blundede lidtSammensatte udtryk:frånlurad; grundlurad; lättlurad
franarret; grundigt narret; let at snøreSærlige udtryk:Lura någon på pengar, lura av någon pengar
Franarre penge fra nogen, snyde nogen for pengeFå en lang næse, blive skuffet (snydt) -
19 räkning
substantiv1. det at regne (ud)regning, matematik (kun i singularis)2. regning, nota, fakturafolkräkning; hopräkning; rösträkning
folketælling; sammentælling; stemmetælling
Blive talt ud (fx i boksning); Ikke kunne stå imod en sygdom eller meget stærke følelser
Lave en aftale med nogen, løse et problem
Lämna någon/något ur räkningen
Lade nogen/noget ude af betragtning
Regne med noget, tage med i beregningen
Være ude af betragtning, ikke længere være med (om fx konkurrence)
En streg i regningen, en uventet hindring (ubehagelighed)
Et skibs kurs og fart uden hensyntagen til vind, strøm m.m.
Løbende regning, betaling ved bestemte tidspunkter og ikke hver gang man køber noget
-
20 räkning
substantiv1. det at regne, (ud)regning (om antal/omfang), matematik (kun i singularis)Pojken ville räkna trappstegen upp till sjunde våningen, men när han hunnit till sjätte våningen hade han tappat räkningen
Drengen vill tælle trappetrinnene op til syvende etage, men da han nåede sjette etage, var der gået kludder i det2. regning, nota, fakturaSammensatte udtryk:folkräkning; hopräkning; rösträkning
folketælling; sammentælling; stemmetællingSærlige udtryk:Gå ned til tælling, blive talt ud (fx i boksning); Ikke kunne stå imod en sygdom eller meget stærke følelserLave en aftale med nogen, løse et problemLämna någon/något ur räkningen
Lade nogen/noget ude af betragtningRegne med noget, tage med i beregningenVære ude af betragtning, ikke længere være med (om fx konkurrence)En streg i regningen, en uventet hindring (ubehagelighed)Et skibs kurs og fart uden hensyntagen til vind, strøm m.m.Løbende regning, betaling ved bestemte tidspunkter og ikke hver gang man køber noget
См. также в других словарях:
bi — I bi 1. bi sb., en, er, erne (et insekt), i sms. bi , fx bikube II bi 2. bi sb., et, er, erne (en tone) III bi 3. bi adv.; stå nogen bi (ÆLDRE hjælpe nogen); lægge el. dreje bi (SØFART dreje en sejlbåd op mod vinden for at standse den) … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
ledtog — led|tog led|tog: stå i ledtog med nogen (være sammensvoret med nogen) … Dansk ordbog
Richter — 1. Bist du nicht Richter, so sei auch nicht Schlichter. Verlangt, sich nicht ohne Beruf in fremde Streitigkeiten zu mischen. 2. Das ist der beste Richter, welcher am wenigsten von den Gesetzen weiss. So sagen die Engländer; es kann dies aber nur… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Liste Swadesh Du Danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français
Liste Swadesh du danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français
Liste swadesh du danois — Liste Swadesh de 207 mots en français et en danois. Sommaire 1 Présentation 2 Liste 3 Voir aussi 3.1 Bibliographie … Wikipédia en Français
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Kleid — 1. Alt Klâder drêd em gärn. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 816. 2. Alte Kleider lachen über eine weiche Bürste (oder: wollen eine scharfe Bürste). 3. Alte Kleider soll man nicht wegwerffen, man hab denn newe. – Lehmann, 9, 56. 4. Alte Kleider… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
ad — I ad 1. ad (el. AD) sb., ad’en, ad’er, ad’erne (fork. for artdirector) II ad 2. ad præp.; ad tre gange; ad åre; tre ad gangen; ligge nær op ad; ligne op ad dage; ad helvede til; ad skoven til; hen ad el. henad aften; op ad dagen; pege fingre ad;… … Dansk ordbog
fadder — fad|der sb., en, e, ne; stå fadder til nogen el. noget … Dansk ordbog
